---
title: "Spørgsmål og svar"
date: "2026-02-05"
created: "2026-02-05"
---

[Hjem](https://lystrupfjernvarme.dk/)

                    [Selvbetjening](https://lystrupfjernvarme.dk/selvbetjening)

                [Spørgsmål og svar](https://lystrupfjernvarme.dk/selvbetjening/spoergsmaal-og-svar)

# Spørgsmål og svar

###

                                    Hvor mange aconto rater er der?

Der er 6 aconto rater pr. år.

Raterne forfalder på følgende datoer: 5. februar, 5. marts, 5. maj, 5. juli, 5. september og 5. november.

Årsopgørelsen får du sammen med aconto opkrævningen 5. februar.

###

                                    Hvordan fastsætter varmeværket mit aconto forbrug?

På din årsafregning kan du se dit faktiske varmeforbrug for året, der er gået. Det faktiske forbrug anvendes som udgangspunkt, når aconto forbruget i det ny år skal fastsættes. Hvis året afviger meget fra et normalt år, vil aconto forbruget blive korrigeret i forhold hertil.

Hvis du på forhånd ved, at der er et unormalt højt eller lavt forbrug (f.eks. flere/færre personer i husstanden, bortrejse el.lign.), kan du med en aflæsning få aconto forbruget reguleret.

Som nyindflytter fastsætter vi aconto forbruget ud fra husets tidligere forbrug. Det er en god idé at aflæse varmemåleren hver måned og registrere målingen på den udleverede styringstabel.

Om nødvendigt kan du få aconto forbruget reguleret, så den stemmer overens med dit faktiske forbrug.

Du kan løbende følge med i dit forbrug via selvbetjeningsmenuen her på hjemmesiden. Du skal bruge dit brugernavn (forbrugernr.) og kodeord til login. Dem finder du på din aconto opkrævning.

###

                                    Hvornår opgøres årsforbrug?

Får du varme fra Lystrup Fjernvarme, vil din varmemåler blive aflæst natten til den 31. december mellem kl. 00 og 01.30. Du behøver ikke at foretage dig noget. Aflæsningen sker automatisk og sendes via mobiltelefoni til Lystrup Fjernvarme.

Ønsker du at foretage en kontrolaflæsning, bør du gøre det tæt på ovennævnte tidspunkt.

Årsopgørelsen får du sammen med aconto opkrævningen 5. februar.

###

                                    Skal jeg tilmelde mig ved indflytning?

Ja, vi skal modtage en tilmelding. Det er en god idé at aflæse måleren, så eventuelle uoverensstemmelser med tidligere ejer/lejers aflæsning kan dokumenteres. Desuden bør du hver måned aflæse din måler, så dit aconto forbrug sættes så præcist som muligt.

[Genvej til flyttemeddelelse](https://lystrupfjernvarme.dk/MOLIRIPAGE/25519e5c-8f01-45d5-b74b-7332dcb859e7 "Genvej til flyttemeddelelse"), hvor du kan registrere til- og fraflytning.

###

                                    Når jeg flytter fra min bopæl?

### Hvad gør jeg, når jeg flytter fra min bopæl?

Som fraflytter skal du framelde dig varmeværket med en aflæsning. Det er vigtigt, at vi modtager aflæsningen umiddelbart efter flytningen. Modtager vi ingen aflæsning, sker der ingen ændringer, og du er fortsat registreret som forbruger og forpligtet til at betale for varmeforbruget.

Husk at oplyse din nye adresse, så vi kan sende en flytteopgørelse.

[Genvej til flyttemeddelelse](https://lystrupfjernvarme.dk/MOLIRIPAGE/25519e5c-8f01-45d5-b74b-7332dcb859e7 "Genvej til flyttemeddelelse"), hvor du kan registrere til- og fraflytning.

###

                                    Hvor tit skal jeg betale varmeregning?

Du skal betale varmeregning 6 gange pr. år.

Raterne forfalder på følgende datoer: 5. februar, 5. marts, 5. maj, 5. juli, 5. september og 5. november.

Årsopgørelsen får du sammen med aconto opkrævningen 5. februar.

###

                                    Hvordan betaler jeg varme?

Vi har skønnet dit forbrug på årsbasis – på baggrund af dit forbrug fra året før - og sender dig en aconto regning 6 gange årligt. Raterne forfalder på følgende datoer:
5. februar, 5. marts, 5. maj, 5. juli, 5. september og 5. november.

Vi fjernaflæser alle målere den sidste dag i regnskabsåret.

Du kan tilmelde dig til BetalingsService [her](https://lystrupfjernvarme.dk/MOLIRIPAGE/6ae22e73-7f6f-4d39-9422-8296942f28c2 "her")

###

                                    Penge tilbage, hvis jeg har betalt for meget?

### Hvordan får jeg penge tilbage, hvis jeg har betalt for meget aconto?

Efter fraflytning får du en faktura til betaling, hvis varmeværket har opkrævet for lidt aconto. Hvis du har penge til gode, får du en opgørelse og skal efterfølgende oplyse os om bank og kontonummer, så vi kan overføre dit tilgodehavende.

Dog udbetaler vi aldrig beløb under 50 kr.

Alle andre kunder får en årsopgørelse - og der opkræves eller tilbagebetales forskel mellem aconto forbrug og faktisk forbrug. Dette sker i forbindelse med aconto opkrævningen 5. februar.

###

                                    Kan jeg betale over BetalingsService?

Det er en god idé at melde varmeregningen til BetalingsService, så betalingen sker automatisk.

I stedet for et indbetalingskort vil betalingen fremgå på din betalingsoversigt fra BetalingsService.

[Genvej til BetalingsService](https://lystrupfjernvarme.dk/MOLIRIPAGE/6ae22e73-7f6f-4d39-9422-8296942f28c2 "Genvej til BetalingsService")

###

                                    Hvordan tilmelder jeg mig BetalingsService?

Tilmelding til BetalingsService kan ske i banken (medbring dit indbetalingskort), via Netbank eller [her.](https://lystrupfjernvarme.dk/MOLIRIPAGE/6ae22e73-7f6f-4d39-9422-8296942f28c2 "her.")

###

                                    Hvad med Betalings Service, hvis jeg flytter?

Når varmeværket udfærdiger din flytteopgørelse, vil du samtidigt blive afmeldt BetalingsService.

###

                                    Hvordan opsiger jeg BetalingsService?

Du kan til enhver tid opsige aftalen om BetalingsService – i banken, via din Netbank eller [her.](https://lystrupfjernvarme.dk/MOLIRIPAGE/6ae22e73-7f6f-4d39-9422-8296942f28c2 "her.")
