Afkølingsbidrag pr. 1. april 2017

I Lystrup Fjernvarme arbejder vi på at udnytte varmen endnu bedre, og nu er turen kommet til dit anlæg og dine vaner. Derfor ændrer vi kravet til afkøling

Afkølingen er temperaturforskellen på det varme vand, du får ind – og det afkølede vand, der løber retur til os. Forskellen skal i gennemsnit være mindst 25⁰ C. Afkøler du dårligere, set over 1 år, vil du blive opkrævet et afkølingsbidrag.

Du kan selv tjekke din afkøling på mobil, tablet eller pc. Hvis den er mindre end 25⁰ C i gennemsnit, hjælper vi gerne.

Ring og få gode råd på Varmens Dag den 5. februar. Vi sidder klar ved telefonerne kl. 10–13. Du kan også ringe til os på hverdage ml. kl. 9–12 på telefon 86 22 16 99.

Læs mere i folderen her

Eller bestil et lille servicetjek. Det er gratis.

Hvis vi finder noget på dit varmeanlæg, der skal justeres eller udskiftes, skal du kontakte din VVS-installatør.